Mærkesager
Større fokus på
vedvarende energi
Ifølge det internationale klimapanel IPCC skal 75% af de fossile brændsler blive i jorden, hvis vi skal bremse den globale opvarmning i tide. DK er nødt til at få EU til at gå foran, hvis det skal lykkes at overbevise resten af verden om at der skal handles nu. Jeg arbejder derfor også for en markant styrkelse af vedvarende energiformer ...
Grønnere trafik og
mere cyklisme
Jeg er varm tilhænger af indførsel af bedre og billigere offentlig transport, samt road-pricing. Med en gennemsnitshastighed på omkring 27 km i timen på motorvejene i myldretiden, må det være en fælles interesse at skabe incitamenter til omlægning af den danske trafik...
En alsidig, kreativ
uddannelsespolitik
I forhold til uddannelsespolitikken er det centrale, at uddannelse ikke kun handler om målbare færdigheder og samfundsmæssigt (økonomisk) afkast. Uddannelserne er det sted, hvor grunden til et demokratisk samfund lægges.
Opgør med regnearkspolitikken
Målbarhed og effektivitet skal ikke være eneste målestok for dansk politik. Uddannelsepolitikken skal fokusere på udviklingen af kreative, kritiske og hele mennesker, ikke blot på karakterer, nationale test, og flest mulige timer for lærere og elever.I det hele taget skal der gøres op med regnearkstyranniet...
Det mener jeg landspolitisk
Nærdemokrati
Efter kommunalreformen blev rigtig mange kommuner på mere end de 50.000 indbyggere der er den øvre grænse som strukturkommissionen mener der er for, hvornår størrelsen får indflydelse på demokratiet og nærheden til borgerne.
Det er derfor vigtigt at vi benytter de få redskaber kommunalreformen giver for at byrådspolitikerne i de nye storkommuner kan bevare den bedst mulige kontakt til borgerne. Det radikale venstre skal arbejde for at skabe mere brugerdemokrati, og for at fremme lokalråd der kan repræsentere mindre enheder i kommunerne. Jeg er derfor en aktiv fortaler for nærdemokrati, og har da også taget initiativ til dannelsen af et lokalråd i Trekronerbydelen i Roskilde. Det er min opfattelse, at det radikale venstre skal bakke op om sådanne initiativer overalt hvor de lokale borgere ønsker det, således at vi hjælper lokalpolitikerne med at komme i dialog med de mange borgere de repræsenterer i de nye storkommuner.
Samtidig er det også vigtigt at vi hjælper de nye kommuner med at håndtere kommunalreformens konsekvenser – Både i form af økonomisk støtte til at lukke hullerne efter den tidligere regerings ufinansierede reform, og i form af hjælp til at håndtere de store nye opgaver som kommunerne har fået overdraget fra amterne – f.eks. på specialskoleområdet og på miljøområdet, hvor man kan frygte at kommunerne alt for let fristes til at lade sig presse af lokale økonomiske interesser.
Grundloven
Takket være bl.a. Niels Helveg Petersen, er der langsomt kommet øget fokus på nødvendigheden af en grundlovsændring i Danmark. Det skal fortsat være de radikales mærkesag at få ændret grundloven i mere demokratisk retning (ligesom det historisk altid har været). Selv om jeg langt hen ad vejen er enig med Hal Koch, er grundlovens ordlyd ikke ligegyldig. Især ikke når demokratiet kun indirekte er sikret i den. Vi skal have fjernet ethvert spor af monarkiets formelle magt, og vi skal have indskrevet menneskerettighederne i grundloven, så de ikke er afhængige af at et folketingsflertal står bag dem. Desuden skal vi naturligvis have adskilt kirke og stat. Oplysningstiden er vel efterhånden også nået til Danmark?!
Miljøområdet
På miljøområdet har jeg fulgt arbejdet med alle tre vandmiljøplaner tæt, og der kan ikke herske nogen tvivl om, at landbruget har smyget sig udenom alt for længe. Der skal gøres noget drastisk hvis de danske søer og fjorde skal reddes. Samtidig skal landbrugsstøtten omlægges, og hurtigst muligt afskaffes helt. Der er også uomgængeligt at der skal reduceres drastisk i drivhusgas-udledningen, hvis vi skal gøre os håb om at stabilisere den menneskeskabte drivhuseffekt inden den løber løbsk. Klima- og Miljøområdet skal derfor være et helt centralt for det radikale venstre, der tidligere har haft ry for at være et miljøparti - Det skal vi fortsat være, hvis jeg får lov at bestemme.
Jeg er desuden varm tilhænger af indførsel af bedre og billigere offentlig transport, samt road-pricing. Med en gennemsnitshastighed på omkring 27km i timen på motorvejene i myldretiden, må det være en fælles interesse at skabe incitamenter til omlægning af den danske trafik. Som medforfatter til det radikale oplæg "vejen til en grøn biltrafik", har jeg forsøgt at yde mit beskedne bidrag til denne udvikling. Opgaven bliver at overtale de øvrige partier (Desværre inklusive S og SF) om at leve op til klimakommissionens anbefalinger og gøre noget ved problemerne.
Frihed/lighed
Som socialliberal gå jeg ind for individuelle politiske rettigheder. Det betyder at jeg kun kan acceptere ulighed, hvis det kommer de dårligst stillede til gavn (Differensprincippet). Politisk lighed betyder ikke, at man bare skal lade stå til, men netop at de der som udgangspunkt er svagere stillet skal hjælpes, så alle stilles lige.
Danmark bør også medvirke til at udbrede menneskerettighederne til resten af verden, men dette bør ske gennem økonomiske incitamenter og internationale institutioner, ikke gennem ensidige militære "korstog". Jeg vil derfor arbejde for en verdensorden hvor internationale retsregler og FN-pagten håndhæves og efterfølges. Der er mærkværdigheder i magtfordelingen i FN’s sikkerhedsråd, men FN’s retsorden er bedre end slet ingen retsorden. Danmarks forsvars,- sikkerheds- og bistandspolitik, bør afspejle en sådan satsning på FN, som det eneste legitime forum for løsning af internationale stridigheder. Vi må desværre konstatere at irakkrigen gik mindst lige så galt som nogen af os forudså under sidste valgkamp, med fatale langsigtede konsekvenser for Danmark, USA og Verden. Der ligger en gigantisk opgave forude med at rette op på konsekvenserne af disse absurde fejlsatsninger.
Uddannelsespolitik
I forhold til uddannelsespolitikken er det centrale, at uddannelse ikke kun handler om målbare færdigheder og samfundsmæssigt (økonomisk) afkast. Uddannelserne er det sted, hvor grunden til et demokratisk samfund lægges. Dette sker ikke ved "timer i demokrati", men ved de menneskelige egenskaber eleverne tilegner sig i skolen gennem "ansvar og krav", samt deltagelse i sociale fællesskaber og demokratiske processer gennem hele skolesystemet. Skabelsen af selvstændige, kritisk tænkende individer, er langt vigtigere for samfundet, end de kvantificerbare kompetencer og færdigheder, der kan måles i tests af f.eks. læse- og regnekundskaber, stednavnegeografi etc. Øget fokus på kvantitet skaber faldende kvalitet. Børn skal have plads og tid til at lege, for det er her de udvikler sig til hele mennesker. Ikke gennem uendelige mængder af færdighedstests fra 3-års alderen (hermed ikke sagt, at de ikke skal udfordres fagligt, eller at læsning og regning ikke er vigtigt!). Ifølge PISA-undersøgelsen ligger Danmark nr. 1, når det gælder demokrati og selvværd – desværre er der kræfter der åbenbart ikke interesseret i at holde denne føring ved lige, men fokuserer i stedet på at sadle om til øget fokus på målbare kompetencer.
Også på universiteterne ønsker jeg at fokus skal være på den demokratiske og videnskabelige dannelse, og på akademisk frihed - frem for på snævre professionsrettede færdigheder. Desuden gælder det, at de økonomiske problemer ikke løses ved at sætte hastigheden i uddannelsessystemet op - Med større frafald til følge. Tværtimod skal der gives langt mere støtte til de svageste elever og studerende, så flere gennemfører en uddannelse. Samtidig skal der fokuseres på kreativitet i uddannelsessystemet, og muligheden for gruppeeksamen skal genindføres på endnu flere områder.